Portugal har gennemgået en kraftig modernisering siden 1986. Blandt fornyelserne er gæringstanke af rustfrit stål og små, nye egetræsfade, og de anonyme blandingsvine er blevet sjældnere. Landets vinlov er bragt på niveau med EUs normer, og der er afgrænset 55 vinregioner, hvoraf de 19 har status som Denominação de Origem Controlada, hvilket svarer til det franske AOC.