Rødvin

De fleste druer høstes med maskiner; dog plukkes druerne på mange topslotte med håndkraft, når de har nået den ønskede grad af modenhed. Drueklaserne hældes i en kværn, der ribber dem, hvorefter de udmaste druer med frugtkød, skind og kerner pumpes i gæringstanke, tankene er som regel  lavet af rustfrit stål. Selve druesaften er farveløs, og man kan derfor kun lave rødvin af blå druer, hvis skind indeholder farvestof; derimod kan man lave hvidvin af både grønne og blå druer, der er befriet for skallerne.

Gæringen går i gang, når druernes sukker kommer i forbindelse med gærcellerne, der kan ses som et hvidt lag uden på skindet eller evt. tilsættes i form af vingær. Under gæringen, der varer 5-8 dage, udvikles kuldioxid og varme. Farvestoffer og garvesyrer udtrækkes bedst ved høj temperatur, men hvis den kommer over ca. 35 °C, dræbes gærcellerne, og gæringen stopper. De hvide vine gærer ved en lavere temperatur, og ved 18-20 °C bevarer druerne bedre deres friskhed og aroma. De blå druer kan være i kontakt med mosten i kortere eller længere tid: Ved fremstilling af rosévine bliver skallerne filtreret fra efter ca. 24 timer, mens lette og frugtagtige rødvine har skindkontakt i 6-7 dage, og kraftige og mørke rødvine kan ligge op til 4-5 uger med skallerne.

Efter denne udblødning, macération, tømmes karrene for den frit løbende vin, der giver den bedste kvalitet. Resterne af kvas og stilke, mask (marc), bliver presset for at få den ekstra farve og syre med, og efter separat lagring bliver de to vine evt. blandet til den ønskede stil.